Opdag værdien af en professionel bestyrelse
Bestyrelsen som fyrtårn
Har du en sparringspartner i det daglige, der motiverer og inspirerer dig i din lederrolle? Er du oplyst om vigtige trends og tendenser i din branche? Foreligger der en klar strategi for det kommende år?
I en verden hvor forandring er den eneste konstant, står virksomheder over for komplekse udfordringer, der har skabt øget fokus på vigtigheden af en bestyrelse for at kunne navigere i morgendagens marked.
Bestyrelsesarbejdet har de seneste år gennemgået en markant transformation. Én af hovedårsagerne til denne udvikling ses tydeligt i ændringerne i Selskabslovens §112, som har skabt et væsentligt paradigmeskifte fra de såkaldte “tantebestyrelser” til mere professionelle bestyrelser bestående af eksterne rådgivere.
Samtidig befinder vi os i uforudsigelige tider, der udfordrer virksomheders forretningspraksis på helt andre niveauer end før set. Vi kigger ind i en tid med flere og større geopolitiske og samfundsmæssige kriser, der kræver god ledelse, agilitet og en klar strategi.
Et advisory board eller en professionel bestyrelse kan være nøglen til at styre virksomheden gennem usikkerhed og skabe vækst.
Vi anerkender dog, at det kan være svært at nå til erkendelsen af, at et advisory board eller en bestyrelse ‘kan’ være en nødvendighed for virksomhedens fremtidige succes og vækst. Det kræver først og fremmest en vis portion mod samt nysgerrighed og iver. Heldigvis oplever vi en større åbenhed hos ejerlederne og mod på at invitere eksterne rådgivere indenfor.
Værdiskabelsen sker, når beslutningen er taget – det tør vi godt garantere. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri giver minimum ét eksternt medlem af bestyrelsen 14% større værditilvækst per medarbejder. Brug af eksterne rådgivere er en katalysator for bl.a. vækst, omsætning, produktivitet, konkurrencedygtighed og ikke mindst innovation.
Hør, hvilken værdiskabelse en bestyrelse eller et advisory board kan tilføre din virksomhed, og hvordan du rekrutterer og sammensætter ”det rigtige hold”.
Foredraget henvender sig til ejerledere.
Bookingforespørgsel
Booking sker efter aftale – udfyld formularen, og vi vender tilbage med et tilbud.